Bogmærk eller del

Aktiviteter

Festinspiration første weekend i marts.

Så er der FEST i Papirmuseets Butik i Gråsten. Lørdag fra kl. 10-16 og søndag fra kl. 11-16 holder vi festinspiration for Jer. Det vil sige
at der på vores 1. sal er pyntet op med forskellige festborde, indbydelser, bordkort osv.
Alt indenfor konfirmation, bryllup, sølv- guld og kobberbryllup, fødselsdage osv. I kan prøve at skrive med
kalligrafistifter, folde servietter, lave blomster bordpynt, fold kuverter, bordkort og meget mere.
Så besøg os denne weekend og bliv "klædt på" til Jeres fest.

Minutkursus

Her kan du prøve de nyeste teknikker og værktøjer, helt gratis, i hele åbningstiden.

Walk-in kursus

Der er altid en række kits du kan købe og sætte dig ved kursusbordene og lave.
Vi vejleder dig ved start og hjælper dig, hvis du går i stå.
Værktøj kan du låne.

Fantasiruten

Vi har lavet en "fantasirute" mod indtørret fantasi!!! På denne rute vil i kunne prøve forskellige ting, gætte og opleve så fantasien kommer i sving. Der er føle-æsker, drejehjul, tælleopgaver, lyttegåde, dragefodring og ønskestol.  Dette er ganske gratis. Ved borgen kan du fodre en ild -spydende drage og ved slottet gå over en lille bro og ønske ved et ønsketræ. Se de vidunderlige ting vi har lavet til jer børn.  Så kom og vær med. Vi glæder os allerede til at se dig.

Klik her...

Sommerferie - juni,  juli og august

I ugerne 26-27-28-29-30 og 31 har vi kurser alle hverdage fra kl. 10.30 til 12.30.  
Der vil være en hel masse forskellige kit/sæt du kan lave.
Det tager lige fra et par minutter til flere timer.
Du er selvfølgelig velkommen til at blive siddende efter endt kursustid, vi skal nok hjælpe dig videre...
Det er gratis at deltage, kun materialerne skal betales.
Er vejret godt sæt dig ud og få lidt at spise, cafeen har forskellige ting at byde på.

(Bemærk: ikke lørdag og søndag)

I år laver vi:



Efterårsferieuge 42.

Hele uge 42 fra mandag til fredag holder vi "efterårsferie i børnehøjde". Familier med børn, bedsteforældre og andre nysgerrige er hjertelig velkomne. I vores kursus/walk in område er der dækket op til alle kreative der har lyst til at være med. Fra kl. 10 - 12.30 hver dag. Men I er selvfølgelig også velkommen til at blive siddende.

GRATIS for alle børn. Lav et æskedyr. Om det bliver hund, kat, slange, fisk eller et fantasidyr er op til den kreative.

Origamitræf d. 18. og 20. oktober fra kl. 10.30 - 16.00. Kom og vis os hvad du kan folde, lær andre det - og lær måske nogle nye modeller.... du kan af os gratis lære at folde en snurretop.



Julevejen

Så er vi klar med en helt "ny vej" i Papirmuseets By.
Den hedder JULEVEJEN, og som navnet siger er temaet her 'JUL'.
Her er der lavet rigtig mange nye ideer til jul:
der er gaver, pynt, kalendere, sne i store mængder,
nisser der leger og, og, og...
Gå en tur og se hvad du finder.

Klik her...





Rabataften d. 24. november

Før juleaften.... præcis én måned før jul holder vi vores rabataften. Få 20% rabat på alt, også allerede nedsatte varer mellem kl. 18 - 21.

Kom og hyg dig. Meld dig til vores buffet og spis sammen med os fra kl. 17 - 19. Tilmeld dig ved Gitte eller Heidi på tlf: +4574651817. Buffeten koster kr. 98,- pr. person. Så fat svigermor, mor, datter eller veninden og kom forbi til nogle hyggelige timer.

Som aktivitet kan du fra kl: 14-21 lære quilling. En ny papirstrimelteknik. Ganske GRATIS kan du lave en snekrystal..



Juleinspiration

Første weekend i oktober starter julen her i huset. Skal der laves julekalendere, gaver, kort og pynt gælder det om at starte i god tid. Så derfor inviterer vi til en gang Julehygge lørdag d. 1. og søndag d. 2. oktober.
Lørdag fra kl. 10 - 16 og søndag fra kl. 11 - 16.

Der vil være en gættekonkurrence, der serveres gløgg og småkager, saft til børnene og du kan ganske gratis lære at folde en lille julekurv og flette en stjerne.

Naturligvis er vi også i gavehumør, så derfor får alle kunder en lille "før julegave" af os i denne weekend. Det gælder både dem der kommer til Gråsten i Papirmuseet Butik og kunderne her på nettet.

Vinterferieuge 7...

Hele uge 7 fra mandag d. 13. til fredag d. 17. februar holder vi "vinterferie" i Papirmuseets butik. Familier med børn, bedsteforældre og andre nysgerrige er hjertelig velkomne. I vores kursus/walk in område er der dækket op til alle kreative der har lyst til at være med. Fra kl. 10 - 12.30 hver dag. Men I er selvfølgelig også velkommen til at blive siddende.

Dette års vinterferie er præget af nogle teknikker som vi er blevet tosset med.

-Børn kan ganske gratis lære at lave en "byggeklods" i origami. Denne kan så bruges til æsker... eller    
med mange byggeklodser til en stor ! Se billedet.

Quilling er en teknik der går langt, langt tilbage i tiden - i renæssancen startede nonner og munke teknikken ved at bruge strimlerne fra renskæring af håndlavede bøger til sirlige dekorationer.

Quilling er en papirteknik, hvor papirstrimler rulles, formes og limes sammen til dekorative design. Der kan laves fra helt enkle figurer til meget komplekse mønstre.  Papiret fastsættes i Quillingstiftens slids og drejes derefter til en spiralrulle. Drej ikke for fast. Rullen sættes i en hulskabelon , lad den springe op til den ønskede størrelse. Lim rullen. Nu kan den formes til forskellige basisfigurer.

Eller hva med noget Quilling? Kom og lær denne teknik. Lær at forme til dyr, blomster osv.

-Så er der de forskellige skabeloner til æsker, dyr og indpakning.

-Blomsterskåle.... dette kan også læres...

-Lav en notesbog, pynt den, klæb papir på, kom bånd, glimmer osv...

-Lav kort, scrapbooking, ophæng eller hva det nu skulle være.

-Origami.

Her blot et nogle ideer, men kom selv forbi og bliv inspireret. Det er gratis at deltage, kun materialerne skal betales.



Copyright © 2009 Karen·Marie Klip   |   Bomhusvej 3   |   DK-6300 Gråsten   |   Denmark   |   info@karenmarieklip.dk   |   Tel +45 74 65 18 17