Bogmærk eller del

Aktiviteter

Minutkursus

Her kan du prøve de nyeste teknikker og værktøjer, helt gratis, i hele åbningstiden.

Walk-in kursus

Der er altid en række kits du kan købe og sætte dig ved kursusbordene og lave.
Vi vejleder dig ved start og hjælper dig, hvis du går i stå.
Værktøj kan du låne.

Bestil et kursus for grupper på min. 12 personer

For grupper på min. 12 personer, kan der arrangeres små kurser på hverdage i åbningstiden.
Kurserne varer ca. 2 timer og koster kr. 50,- pr. person + materialer (incl. kaffe/the og lidt godt).

Ring og aftal nærmere med Gitte, Hanne eller Heidi på (+45) 74 65 18 17 i butikkens åbningstid.
Mandag-fredag: 10.00-17.30, lørdag: 10.00-16.00, søndag: 11.00-16.00. Helligdage lukket.

Festinspiraton 6. og 7. marts

Vi holder "fest" for jer i weekenden d. 6. og 7. marts 2010. Lørdag fra kl.10-16 og søndag fra kl. 11-16.
Der vil være dækket op til flere forskellige fester så som konfirmation, rund fødselsdag, bryllup, barnedåb osv.
Kom og få hjælp... eller bare en god ide.

Påskehygge 20. og 21. marts

Den 20. og 21. marts hygger vi omkring påsken. Vi laver påskepynt, hopper rundt om haren med vores nye stanseark  og forbereder et veldækket påskebord. Lørdag fra kl: 10-16 og søndag fra kl: 11-16. Så kom og vær´med. Det er gratis, kun materialer skal betales.

Børneuge... uge 15 og fest 17. og 18. april!

Hele uge 15 holder vi børneuge. Vi indvier en helt ny børnegade her i huset, med ridderborg og fe-slot. Der vil være forskellige ting børn kan gøre og være med til her hos os. Så lørdag og søndag holder vi børnefest. Vi serverer saft og flødeboller til alle børn og forskellige konkurrencer kan afprøves. Så "unger", kom og vær med, ta´mor og far under armen og smut forbi os i denne uge. Vi glæder os til at se dig.

Jubilæum... uge 21. i maj.

Vi kan med stor glæde holde 25 års jubilæum i dette år. Det er vi super stolte af,- så derfor holder vi også en stor fest.
Hele uge 21 vil der være forskellige arrangementer, udstilling med margeritter som før for 25 år siden og nu, mariehøns før og nu, prikker, gættekonkurrencer, gaver fordelt rundt i butikken, find en og det et din, foredrag af Karen-Marie osv. Det slutter i weekenden med en reseption. Følg med her på shoppen, og se hvad der sker.

Fest-scrap 12. og 13. juni.

Den 12. og 13. juni er der scrapbookinginspiration. Vi lægger stor vægt på fest-scrap,- så har du i løbet af foråret holdt fest,  kom så og se hvordan du kan lave et super flot album med alle dine billeder. Husk at tage billeder, indbydelser, bordkort, sange, taler, pynt osv med. Vi hjælper dig så godt igang vi kan. Det er gratis, kun materialer skal betales.
Lørdag fra kl: 10-16 og søndag fra kl: 11-16.

Sommerferie - juni og juli

I ugerne 26-27-28-29-30 og 31 har vi kurser hver dag fra kl. 10.30 til 12.30 bortset fra weekenderne.  Der vil være en hel masse forskellige Kit/sæt du kan lave. Det tager lige fra et par minutter til flere timer. Du er selvfølgelig velkommen til at blive siddende efter endt kursustid, vi skal nok hjælpe dig videre... er vejret godt sæt dig ud og få lidt at spise, cafeen har forskellige ting at byde på. Det er gratis at deltage, kun materialerne skal betales.

Kortinspiration 21. og 22. august.

Så er vi klar med ideer til kortmageren igen. Kom og få lidt nye ideer, se også de kommende julekort. Dette sker d. 21. og 22. august. Lørdag kl: 10-16 og søndag kl: 11-16.

Scrapbookinginspiration d. 11. og 12. september.

Vi gentager succesen og afholder lidt inspiration for scrapperen.  Lørdag fra kl: 10-16 og søndag fra kl: 11-16.
Kom og vær´med. Kun materialer skal betales. Husk dine billeder... Vi sidder og hygger og hjælper hinanden, kommer med gode forslag og ser hvad de andre har lavet... der er super hyggeligt.  Vi giver lidt godt til ganen til de aktive scrappere... glæder os til at se jer.

Juleinspiration d. 2. og 3. oktober.

Her er vi klar med nye ideer til den kommende jul. Vores nisser fra 2009 får besøg,-  af selveste julemanden. Han ankommer naturligvis i kane,  trukket af sine rensdyr. Kanen er fuld af gaver,-  og han kan denne gang bo på et slot..... glæd dig! Vi gør det allerede....
Lørdag fra kl: 10-16 og søndag fra kl: 11-16.

Efterårsferieuge 42.

Fra mandag til fredag. Kl. 10.00-12.30, men du må gerne bliver siddende og lave dine ting færdige. Selvfølgelig hjælper vi dig også videre hvis du går i stå. nyd lidt godt fra cafeen, og fortsæt dine indkøb. Der er en hel række gode kit/sæt du kan lave, det tager lige fra et par minutter til flere timer. Kurserne er gratis, kun materialerne skal betales.

Julehygge d. 6. og 7. november...

Julehygger vi. Kom og vær´med. Lørdag fra kl: 10-16 og søndag fra kl: 11-16. Lav gaver, julepynt, kort eller hvad du nu vil. Vi hygger, drikker gløgg og får saftevand. Kun materialerne skal betales.

Rabataften d. 24. november...

Få 20% rabat på alt. Om aftenen fra kl: 18-21 giver vi 20% rabat på alt i butikken,- også allerede nedsatte varer. Kom og hyg dig med godt indkøb den aften, ta¨veninden, mor eller svigermor med. Du kan bestille bord til buffet fra kl.17.00-19.00. Bestil på telefon nr. 74651817 hos Heidi, Hanne eller Gitte.

Copyright © 2009 Karen·Marie Klip   |   Bomhusvej 3   |   DK-6300 Gråsten   |   Denmark   |   info@karenmarieklip.dk   |   Tel +45 74 65 22 56